Dette er min gamle blog, med gamle indlæg. Alt info om mig er flyttet til min side mattiassonne.dk

Powered by WordPress and the Scary Little theme...

Christi crux est mea lux..

23
september
2006
02:03
Emne:
Indlæg'et:

Nu har jeg haft min blog i mindre end ét døgn, og er egentligt kommet i tvivl om det er noget for mig. Et eller andet sted bliver min blog jo utrolig overfladisk, i hvert fald hvis jeg vil undgå at blive “sårbar”. Jeg kan ikke komme med mine oprigtige meninger om folk, uden i nogen tilfælde også at nævne negative ting, og dermed bagtale/træde på folk. Og det er jo egentligt heller ikke meningen. Jeg føler bare at jeg på en eller anden måde bliver handicappet, da jeg ikke kan udtrykke mig helt oprigtigt. Skulle jeg så gå hen og blive forelsket, så kan jeg vel heller ikke rigtigt skrive om det!? Jeg er den type der ikke ligefrem skilter med hvem jeg lige har i kikkerten, og så ligefrem at sige det offentligt her? Alle kan jo læse det, og bruge det imod mig, hvis man kan sige det sådan.. Men hvorfor skrive om alt det her? Jo, hvis jeg skal læse om et menneske, følge med i et menneskes liv, igennem en blog. Så er netop det “hele” vigtigt. Og det gør det også meget mere spændende! Også selvom jeg slet ikke kender personen. Jeg har overvejet om jeg bare skulle lave en anden blog, den “sande” blog. Oprette en i falsk navn, hvor jeg kunne skrive ALT. Sådan som mit liv er, dog uden at nogen ved det er mig der skriver. Det kunne faktisk være lidt spændende. Nu får vi se, jeg har jo ikke haft bloggen så længe, så jeg lærer det nok. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvad andre bloggere gør!? Om folk bare er hudløst ærlige, eller tørt overfladiske. eller der måske findes en mellemvej!??