Synd er en ting som mange �ikke-kristne� tror at vi kristne lever helt uden for. Det passer på ingen måde! Vi er lige så store syndere, og nogen gange skulle man endda tro større.
Men det er sådan set slet ikke �ikke-kristnes� opfattelse jeg vil ind på, men den opfattelse som mange kristne har. For mange kristne lever faktisk i synd!
Synd er oprør mod Gud, det at gøre det modsatte af hans vilje. Det var synden der engang førte til at mennesket blev smidt ud af Paradis. Det var synden der førte til at døden blev et faktum, og en del af vores verden. Samtidig var det også synden der gjorde at Gud blev nød til at komme ned på jorden for at frelse os. Det gjorde han ved at Jesus hang på det knagende kors, mens alverden stod omkring ham og spottede ham. Og det var ikke naglerne i hænderne der holdt ham fast, men kærligheden til hvert enkelt menneske her på jord. Fordi han vidste at et menneske aldrig kan, eller ville kunne, komme med synd frem for Gud hvor fader. Det kræver total renhed, den renhed vi kun kan få igennem Jesus Kristus.
Alt dette med at Jesus er død på et kors for vores skyld, det burde egentligt føre til at vi blev så glade at vi rent faktisk fulgte hans kald, det kald om ikke at synde mere. Som en hver kristen er kaldet til!
Vi er dog af nature syndere, som Ef 2,3 siger så klart. Vi er gennemtæret af synd, og synden vil altid poppe op, men det skal ikke blive en undskyldning for os. Vi kan falde i synd, men bliver vi nede i den, så er det meget farligt!
Hebr 3,12-15: Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen. Når det hedder: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret.
Det er synden der i sin tid splittede os fra Gud. Og den kan stadig komme mellem os som kristne og Gud. Derfor skrives der i Hebræerbrevet, at vi må formane hinanden, hver dag, så længe der er noget der hedder �i dag�. For hjertet bliver hårdt af at leve med synd. Synd er satans bedrag! Begynder vi først at leve med én synd, og ligesom acceptere den, så er der ikke langt til den næste synd. Det kan ende med at vi bliver hårde, hårde i hjertet. Og til sidst kan det føre én vej, og det er den vej der hedder helvede! Og ja, vi er frelst af tro alene, og ikke af gerning. Men, vi udsulter troen ved at leve med synd! Og uden tro, ingen frelse. Det er lig med at vi på dommens dag, skal blive dømt hårdt, og ikke være vasket rene i Jesu Kristi blod, et liv i helvede er da begyndt. Det er den yderste konsekvens af at leve i synd!
Hvorfor skriver jeg så alt det her? I kristne sammenhænge oplever man da at folk holder sig fra at drikke, de har ikke sex før ægteskab. Der kan selvfølgeligt ske en smutter, men ikke det at folk begynder at leve med det. Da er de i hvert fald på vej væk fra Gud, og på vej ind i syndens bedrag! Men i kristne sammenhænge oplever jeg tit at folk snakker om at man downloader ulovlige MP3’ere på nettet. Det er tyveri, det er synd imod Gud! Det samme med at downloade film på nettet. Det er det samme, det er SYND!!! Det er oprør mod Gud. Og sådan kan vi fortsætte med det at have ulovlig software, kører for hurtigt osv. (Rom 13) Det er ikke for sjov at Jesus siger vi skal rive hånden af, hvis hånden fører os til fald. Det er fordi at synd virkeligt ødelægger vores forhold til Gud. Det samme med alt det jeg har nævnt. Det er noget der bliver opfattet som intet, i hvert fald i de kristne kredse jeg kommer. Men det er synd! Og at man ikke prøver at undgå det, men bare har det liggende, hører musikken osv. Det er at leve i synd! Og det er meget meget farligt. Syndens bedrag er snigende!
Derfor skal der lyde en opfordring, lige så meget til mig selv som til eventuelle læsere. Ser du dine kristne venner leve i synd, så bed for dem, og tag evt selv en snak med dem! Ellers, så fortæl det til din menighedsledelse. Det er ikke at bagtale, med mindre du bruger det for at ophøje dig selv. Og menigheden har fået ansvar af Gud, til at formane dem der lever væk fra Gud, og de skal derfor nok tage sig af det! Men vigtigst af alt, bed! Du ved ikke hvor stor en kamp dine venner kan være i med den synd, og det er først når den kristne vælger at leve med den, at det er rigtig rigtig farligt!
Guds nåde og fred..
