About the author.

Velkommen til MacSonne.dk

Christi crux est mea lux…

Dette er min blog, og du er så ganske velkommen til at læse den!

Mit navn er Mattias Sonne, jeg er 21 år gammel og bor i øjeblikket i Aarsballe på Bornholm.

Til dagligt sidder jeg som disponent i et Transportfirma hvor der hver dag kommer nye og spændende udfordringer.

Jeg er, som i sikkert allerede har regnet ud, personlig kristen. Jeg har kommet i forskellige kristne foreninger, dels i en LMU (Luthersk Missionsforenings Ungdom), samt min kirke, BornholmerKirken, som er en Evangelisk Luthersk Frimenighed. Her er der en rigtig god og bibeltro-forkyndelse, og et rigtig godt fællesskab.
Derudover har jeg også gang i flere kristne hjemmesider: Bedeemner.dk - sms1kristen.dk

Ellers foregår meget af min fritid foran en Macintosh, Ibook G4 1,33 Mhz / 1,5GB RAM / 60GB HD eller min eMac G4 1,25Ghz / 768MB RAM / 40GB HD. Derudover er jeg også ejer af en Macintosh Plus fra 1986 og en Powerbook 100 fra 1991, men de lever dog ikke helt op til mine behov. ;-)
Jeg er vel det man kan kalde en fanatisk Mac-bruger. Windows er fjenden, sådan er det! Ej, Windows er bare for mindrevidende mennesker(sagt i sjov), og dem skal der jo også være plads til her i verden. :-)
Derfor holder jeg også til inde på IRC kanalen: #Macintosh, som er et rigtig hyggeligt sted!

Powered by WordPress and the Scary Little theme...

Christi crux est mea lux..

28
juli
2007
23:57
Emne:
Indlæg'et:

Denne film er optaget idag, og som en hjælp til dem der gerne vil lærer at gå på jagt. Som i nok kan se har jeg en del erfaring!

Jeg har desuden fået hjælp af min Søster, der styrede kameraet! :-)

24
juli
2007
08:31
Emne:
Indlæg'et:

Jeg er nu i gang med at kører min 3. og næstsidste uge her i Sommerferien. Jeg husker de tidligere år som noget hvor jeg bare kørte og sov, og ellers sad i en zombie tilstand, og evt hørte DR P1.

Denne sommer er det dog anderledes, jeg syntes faktisk jeg har et liv samtidig med at jeg kører. – Dette skyldes så måske også at jeg har min bærbare med 3. Internet med, så det hele er jo som at være der hjemme.

Og dog, man kan nu godt savne lidt socialt selskab, så hvis du ikke lige ved hvad du skal lave, og måske keder dig, så skal du da være velkommen til at sende mig en sms, det ville være hyggeligt! :-) Og er du nu en af mine hemmelige læsere som ikke lige kender mit nummer, så ligger det inde under ”Kontakt Mig”.

For lige at give et eksempel på hvad jeg kører og laver, så kørte jeg fx aske fra Kara i Roskilde, og til en deponerings-Ø oppe i Norge!
Her kan du se hvordan jeg bliver losset ude på Ø’en.

img_3767.JPG

Lige nu sidder jeg så i Kolding, og venter på at blive læsset!

18
juli
2007
13:14
Emne:
Indlæg'et:

Efter at have været på Ung Uge sidste år, hvor LM’s general Jens Ole Christensen holdt morgenmøderne, fik jeg lyst til at høre mere af ham. Han er utrolig skarp i forkyndelsen!
Når man sådan kører rundt i den store hvide verden(nu Norge), er der jo massere af tid til at lytte til optagede prædikener. Jeg har nu hørt de prædikener han holdt sidste år på Ung Uge Virksund, og jeg må simpelthen dele dem, for det er så centralt, så livgivende!!!

Den første er om at Jesus er opstanden. Derefter om at vi alle er syndere, og lige meget hvad, altid vil have synden i os, og den altid vil arbejde mod Gud. Den sidste omhandler så selvbedrag, om du lever som ven med Jesus og i fjendskab med synden, eller hvor tror at du er ven med Jesus samtidig med at du har sluttet fred med synden. Det sidste kan nemlig ikke lade sig gøre.

Men lyt, de er virkeligt det værd! Og gider du ikke alle 3, så hør de 2 sidste, og gider du heller ikke det, så hør den sidste… Det er simpelthen så utrolig godt!

Taler:
UngUge1.mp3
UngUge2.mp3
UngUge3.mp3

14
juli
2007
15:03
Emne:
Indlæg'et:

Egentligt skulle det her indlæg have været på lige efter jeg var kommet hjem, men med en blanding af dovenskab og manglende strøm til den bærbare, sker det så lidt forsinket!

Det hele var stort set som det plejer at være når en masse unge campere sammen. Der bliver drillet, altså taget strøm til folks campingvogne, teltpløkker hevet op, telte bliver flyttet osv. Desuden lever folk en hel uge udelukkende på hvad der kan laves i en toast maskine, og så med dåsesodavand fra Tyskland, der jo ikke ligger så langt fra. osv osv.

Men, alligevel syntes jeg nu at det var anderledes i år, og det på en ganske positiv måde. Her kunne folk måske tro at det var paintball jeg ville nævne, der var et nyt initiativ i år, men nej, og heller ikke vandski!
Nu er Ung Uge jo en Bibelcamping, hvilket vil sige at vi samles i det kristne fællesskab, og omkring Guds ord. Dvs. en masse bibeltimer, prædikener og seminarer.
For dem der kender LM, Luthersk Mission, så tales der ofte om at vi er store syndere, og hvor meget vi har brug for Jesus. Det er også så ganske rigtigt, det er bare blevet mere en autopilot for mange tror jeg. Og det koster ikke noget at sige det fra en talerstol! For det er på ingen måde konkret eller noget, og på en måde opløfter det vel egentligt den der siger det. I år var der så en anderledes indledning, der blev holdt af en jeg har gået på efterskole med. I stedet for at tale om hvordan han havde syndet, og var kommet på vej væk fra Jesus, og så tilbage. I stedet for det, så fortalte han hvad han kæmpede med, den synd han lige nu, i dag, var i kamp med, helt konkret! At han havde et problem med porno på Internettet, og så onani. At han på et tidspunkt var begyndt at lukke Gud ude, og ikke længere fortælle ham om det, for så gjorde det mere ondt. Det er virkeligt den bedste indledning jeg nogensinde har hørt! For ja, alle siger de er syndere, men mere for at ophøje sig, her var det virkeligt pinligt, han havde endda 2 søskende til stede, der intet vidste om det før nu. Hvis konkrete synder bliver nævnt, plejer det at være fordi man har været i kamp med dem, ikke fordi man er! Her var det helt anderledes, for det var noget han kæmpede med, også den dag han stod på talerstolen! Og det er en ægte synder, en der har brug for Jesus, en Jesus er der for. Men et eller andet sted, er det lidt spøjst, for jeg tror sådan set det er et problem størstedelen af alle, hvis ikke alle, hankønsvæsner i LMU har, og alligevel er det så tabubelagt! Derfor rigtig godt at der blev prikket hul på bylden. Det viste sig også en af aftenerne, hvor der var vidnesbyrd, at mange kæmpede med det her! Et eller andet sted håber jeg at den indledning, kan være med til at skabe et nyt og bedre LMU. Hvor man ikke bare er tavs om ting, fordi de er tabubelagte, men taler om den syndige virkelighed, de fleste af os lever i! Derigennem kan vi i det kristne fællesskab støtte hinanden!

6
juli
2007
13:39
Emne:
Indlæg'et:

Jeg er jo i gang med at være lidt mere aktiv på min blog, også med funktioner osv! Dels er der jo kommet kortet, så man kan se hvor jeg har været/er. Men jeg kunne også godt ønske mig mere kommunikation med de der nu besøger siden! (hvis der altså er nogen) og da det jo ikke altid er sådan at folk kommentere på indlæg, da det jo langtfra altid er værd at kommentere, så har jeg nu oprettet en gæstebog! Det var nok en af de første opfindelser på nettet jeg støtte på, og måske også noget jeg har været modstander af! Men det kunne jo være meget hyggeligt, og da jeg kom forbi min kammerats blog, og så at han havde, så vil jeg da i hvert fald ikke holde mig tilbage!!! :-P
Så læg endeligt en kommentar i min gæstebog! :-)

Næste side »